Evald Olesen var, som rigtig mange i Mariager på den tid, en hårdtarbejdende mand, som kæmpede for at få enderne til at nå sammen. Men han var en skikkelse, som alle i byen kendte. Først og fremmest fordi han kom rundt i hele byen og med høj stemme og trommeslag bekendtgjorde butikkernes tilbud, meddelelser fra kommunen samt møder og arrangementer.
"Vandrør sprængt i denne gade. Det vil vare 5 timer at reparere."
"Fint førsteklasses hestekød faas i dag til priser 60 og 65 øre per ½ kilo ved slagtermester Dalsgaard".
Bytrommer kendes fra mange danske byer langt tilbage i tiden. Men Evald blev ved længere end de fleste. Han begyndte i 1940 (fastansat i 1942) og blev ved til et stykke op i 1990'erne. Han var et yndet motiv for byens turister.
48 steder skulle han til, før hele byen var 'dækket ind' med informationerne. "Det bliver til en slem gang råberi, før alle har fået at vide, hvad det drejer sig om", udtaler han til Randers Amtsavis til sit 20-årsjubilæum i 1962. "Men netop som man er færdig, er der en der åbner vinduet og spør': "Hva var'ed du sagde?" Så må man til det igen!"
For at kunne forsørge familien var udråberjobbet ikke nok. Evald klarede dagen og vejen med mange forskellige jobs. Gartnerarbejde, arbejdsmand for kommunen, brolægger, cykelreparatør.
Han forsøgte sig også som selvstændig et par gange, både som anlægsgartner og med produkthandel. Han var en praktisk mand, som også havde bygget sit eget hus.
Evald ydede Mariager Museum megen praktisk støtte. Foruden at han bl.a. ordnede brolægningen i gården, holdt han øjnene åbne, når han som produkthandler kom rundt. Derved skaffede han museet mange perler.
Under krigen havde der været luftalarm, og folk var gået i kældrene og i beskyttelsesrum. Men da alarmen skulle afblæses, fungerede sirenen ikke! Så sad dér folk og kukkelurede og vidste ikke, om det var sikkert at komme frem. Men så fik man fat i Evald, og han fungerede!
Bidragydere er en række private donorer, som har doneret mellem 90 og 6.000 kr. hver.
Desuden har byens foreningsliv bakket op med både opmuntring og kontante beløb:
Mariager guiderne
Mariager Museum
CittaSlow Mariager
Mariager Handelsstandsforening
Mariager Turistforening
Mariagerfortællerne
Mariagerfjord Kommune og Elrofonden sørgede for at det nødvendige beløb endelig blev skaffet.
Misja er født i København, uddannet på Academy of
fine Arts, Milano. Han bor og arbejder i
Pietra Santa, Toscana, Italien. Har opgaver fortrinsvis i Danmark, Italien og
Grækenland
Folk samles på Torvet
Ung Evald
Ældre Evald