Der var flere, som hjalp Nøhr med at lave papirpenge. Nogle fra personalet på Sødisbakke. Og Hans Jørgen fra “Cowboy Hjørnet”

--oo0oo--

Synes også at huske en eller anden havde lavet Nøhr penge til ham en fotokopi af en 100 el 20 kr. seddel, med et stort flot billede af Nøhr i midten.

Liselotte Larsen

Ulla, Sødisbakke: Det var Hans Jørgen fra Cowboyhjørnet. Han havde kopieret en 100 kr. og kopieret Nøhr ind i midten.

--oo0oo--

Nøhr havde også sin gang på Hotel Postgården. Det var i Kurt Clausens tid som ejer.

Kurt var lidt af en lurifax - for når Nøhr ville betale for kaffen med sine avis-penge, så gav Kurt ham tilbage i samme mønt.

Kurts papirpenge kunne være klip fra Jyllands-Posten. Nøhrs kunne være fra Randers Amtsavis.

 ... og handelen var til heftig morskab for alle, der så på. Kurt havde også evnen til at skabe underholdning ud af enhver situation.

Jørgen Toubro

Nøhr havde ikke rigtige penge mellem hænderne. Det ville han gerne have. Han så beundrende på de tykke pengepunge, som nogle mænd hev op af lommen og trak sedler op fra. Der var flere, der hjalp ham med at klippe avispapir ud i seddelstørrelse, og dem stoppede han i sin pung.
Nøhr havde gode venner, bl.a. Pony-Leif og præsten Bjarne Jørgensen, som gerne tog ham med på marked. Det leben var han meget glad for. På kroen handlede folk deres hestehandler af. Nøhr havde set på en hest, og sælgeren forstod, at han virkelig gerne ville have hesten. Der blev nævnt nogle priser, og Nøhr må have gryntet noget, som sælgeren tog som accept. Så skulle kontanterne på bordet. Nøhr hev den tykke pengepung op og klaskede sedler på bordet. Hestehandleren blev s....sur!

 Når Nøhr var på Hjallerup Marked og handlede heste, var han i mindst eet tilfælde i selskab med præsten, Bjarne Jørgensen.

Det var efter sigende Bjarne, der måtte redde Nøhr ud af balladen, da en professionel handelsmand troede, han havde gjort en (god) hestehandel og herefter blev præsenteret for Nøhrs avis-penge ...  

Jørgen Toubro

Han stod ofte ved vejen ved Sødisbakke, og hver gang vi kørte forbi ham, vinkede han for at få os til at stoppe. Så stoppede Ole (pedellen fra Mariager skole) bilen og rullede vinduet ned. Og Nøhr sagde: “hva, så, vil du køw’ en hest i daw?” Ole svarede som regel: “ nej tak - ikke i daw Nøhr”, og så kørte vi igen. Men en gang kom vi til at tale om, hvad mon Nøhr ville sige, hvis Ole sagde ja tak? Så han bakkede bilen, rullede vinduet ned og sagde: “ja tak Nøhr - jeg vil gerne købe en hest”.

Så svarede Nøhr: “Det var en skam a’ solgt’ den sidst’ i går."

Lisbeth Kristensen Kjeldsen

Ja, det er Nøhr. Han har solgt mig hesten på Østervold i Randers for 500 kr. mange gange! Han havde vist bare set den på et billede. Når så man skulle give håndslag, så havde han sådan nogle gummifingre.
 Cai Andersen

Nøhr slog også gerne et smut omkring ridebanen bag ved Sødisbakke, når der var undervisning om sommeren. Her skulle han gerne handle hest med Hardy Madsen. Når så Hardy og Nøhr havde handlet, stak Hardy ham tøjlen og sagde tak for handlen, så endte det med Nøhr sagde fandme nej, han skulle ikke have kræet i hånden.

Liselotte Larsen

Ulla, Sødisbakke:  "Nej, nej, nej, nej - ta' den, ta' den!" råbte han.

Historien ligger en hel del år tilbage. Jeg arbejdede stadig på Dommerkontoret i det gamle kloster, og der var en sparekasse på Egepladsen. Den hed dengang Service-Sparekassen og var – så vidt jeg husker – en del af Sparekassen Hobro. Her havde de en kasserer, Eva Jensen. Jeg var i Service-Sparekassen i privat ærinde, da Nøhr kom ind. Han stilede direkte mod kassen/Eva Jensen, så jeg trådte selvfølgelig til side, og lod Nøhr komme til.

Nøhrs første spørgsmål til Eva Jensen var “Mangler du penge?” Han åbnede så sin store pung/tegnebog – en lidt prangerpung type – fyldt med sedler. Eva takkede velvilligt ja til pengene, hvorefter Nøhr gav hende en pæn stak penge – vel at mærke avis-penge.

Herefter spurgte Eva Jensen venligt Nøhr, om han så til gengæld ville have en cigar. Efter lidt snak gik Nøhr glad fra Service-Sparekassen med en cigar i munden. Dagen var reddet. Fra Eva Jensens side en fin og meget venlig betjening overfor en “god kunde”.

Historien har sat sig fast i min erindring, fordi den viser, at der her i vores dejlige by er plads og rum til alle.

Venlig hilsen
Birgit Riishuus

Nøhr holdt af at gå i kirke. Til altergangen trissede han op til alterbænken sammen med de andre. Når han havde fået sin tår altervin, løftede han bægeret og sagde: "Så skål da, præst!"

Nøhr skulle bl.a. hver dag have kaffe og cigar på A'Porta, men en dag fik han fingeren i klemme i hoveddøren som smækkede så voldsomt, at fingeren røg af...Nøhr var kold og gik alligevel hen på sin plads og ventede på sin servering indtil ambulancen kom. Vi fandt fingeren klemt fast i dørkarmen...ikke en god dag, men han var alligevel i fantastisk godt humør som altid.
Kim Thomsen 

Nøhrs rute sluttede som regel på A'Porta. Når han dukkede op, fik han besked på at gå over til bageren og få en kage. Så stod der en rød sodavand klar til ham, når han kom tilbage.

Men en dag fik han sin lillefinger sådan i klemme i døren - at yderste led blev klemt af! "Dér ligger den! Der ligger den!" udbrød han. 
Der blev ringet til Sødisbakke efter hans kendte plejere og efter en Falckvogn. 

Da Falckvognen ankom,  hilste Nøhr pænt på redderne: " Go' daw, go' daw." Men han ville ikke med! Han  satte sig hen på sin sædvanlige plads, hans skulle skam ikke gå glib af sit traktement!

Gurli